Home
  • Introduction: Elsebeth Jørgensen
  • News
  • CV-DK
  • CV-UK
  • About website
  • Contact
  • Article by Trine Ross, Politiken

    By Trine Ross www.trineross.com
    Elsebeth Jørgensen Q&A-interview 2010
    Politiken torsdag den 7. januar 2010

    Elsebeth Jørgensen, hvorfor hænger der et fotografi af en nedlagt biograf i Skotland på din udstilling ’Cinemagic Tour & Crystal Palace’ her på Museet for Samtidskunst?

    ”Det gør der fordi jeg siden 2003 har arbejdet med at fotografere netop lukkede eller ombyggede biografer i mit fortløbende billedkunstneriske projekt ’Cinemagic Tour’. Den biografsal, du taler om, fandt jeg i den nordskotske by Huntly, der er på størrelse med Roskilde, hvor jeg var inviteret af kunstinstitutionen Deveron Arts til at udvikle en stedsspecifik udstilling. Biografen havde været totalt forseglet i tyve år, fordi kommunen, der ejede den, hverken havde råd til at sætte biografen i stand eller rive den ned. Det var noget af en varm kartoffel, fandt jeg hurtigt ud af, for mange af Huntlys indbyggere var meget vrede over, at der gennem så lang tid havde ligget et fantastisk, men også aflåst, rum midt i deres by”.
    ”Som inviteret billedkunstner kunne jeg, efter forhandlinger med kommunen og Aberdeenshire kulturarvsstyrelse, pludselig gøre det, mange af byens beboere havde haft lyst til og forsøgt på i årtier: jeg fik adgang til biografsalen. Men jeg skulle tegne en livsforsikring først, ligesom jeg skulle skrive under på, at jeg gik der ind på eget ansvar, for sådan en forfalden biografbygning, mørkelagt og uden elektricitet, er ikke helt ufarlig at bevæge sig rundt i. Jeg havde annonceret i den lokale avis efter folk, der havde arbejdet i biografen, og på den måde kom jeg bl.a. i kontakt med den tidligere filmoperatør Gordon McTavich, der på forhånd tegnede mig et kort over biografen ud fra sin hukommelse”.

    Hvad var dit mål med at komme ind i den nedlagte biograf?

    ”Mit formål var i første omgang at fotografere rummene. Det, der helt overordnet interesserer mig i projektet her, er biografrummet som en slags ”Ghost House”, et forladt sted. Og den æstetik og de fortællinger, man støder på, når man begynder at interesserer sig for disse rum. I ’Cinemagic Tour’ er omdrejningspunktet at undersøge visuel hukommelse og stedets betydning gennem filmkultur og kinematografi. Men værkerne, der komme ud af det, er ikke i sig selv film”.
    ”Mit kunstneriske arbejde handler om at undersøge, hvordan steder forandrer sig, nogle gange radikalt, andre gange så stille, at man skal se godt efter for at lægge mærke til, hvad der har været før. Og det gør jeg ved at indsamle materiale som jeg finder i lokale arkiver, gennem interview og ved at fotografere stedet. ligesom jeg inddrager de informationer, jeg får overleveret af de mennesker, jeg kommer i kontakt med, i min research. Jeg indsamler, registrerer, dokumenterer – og dernæst udvælger og bearbejder jeg det indsamlede materiale til nye fortællinger, hvor jeg ofte bruger fiktion som fortællelement”.

    Nu siger du, at du udfra dit store arkiv af indsamlet materiale skaber nye fortællinger. Og at du ligefrem arbejder med fiktion som en fortælleteknik. Men hvad sker der så med virkeligheden?

    ”Det jeg gør, er at stille spørgsmål til måden, vi skriver historie på. Jeg undersøger arkivet som en hukommelseskonstruktion. Jeg kigger nærmere på, hvordan information gemmes eller glemmes, systematiseres og lagres, og på hvordan de personligt forankrede fortællinger dannes samtidig og sideløbende med den større historieskrivning. Ved at skabe nye fortællinger med ”huller” i historiens mening og form, får beskueren her på udstillingen plads til at fortælle med og danne sine egne forestillinger. Det er en åben historie jeg lægger frem og det gør jeg ved at skabe store montager i rum, rumlige montager”.

    Hvad forstår du ved en ”rumlig montage”?

    ”Det er en fysisk installation, hvor forskelligartede elementer sammenstilles. Det kan være to billeder, der er sat sammen, men det kan også være billed- og lydmontager, lyd og film, avisudklip og film – eller, som her, det hele på én gang. Man kan sige, at den måde man oplever værket i rummet afspejler min metode, min arbejdsmåde og mit kunstneriske blik. Man kan som beskuer fornemme, at man her har at gøre med en udvælgelsesproces, hvor der altid er flere muligheder og løsningsmodeller, aldrig en enkelt specifik fortolkning, der er den rigtige”.
    ”Når to eller flere elementer sættes sammen, opstår der altid et helt nyt rum, der igen hele tiden kan ændre betydning, alt efter hvor du kigger hen og hvilke dele, du vælger at sætte sammen. Ved endevæggen i det første rum viser jeg for eksempel en sammenstilling af mine egne still-billeder fra biografen som en videoprojektion, på filmmonitoren er der zoombilleder af arkivmateriale i montageforløb, og på et podie finder du et bearbejdet print af den tegning, Gordon McTavich tegnede til mig over biografen. Samtidig med at du kan høre hans stemme guide dig gennem forskellige rum i biografen Huntly Palace, hvis du tager hovedtelefonerne på. Som tidligere filmoperatør har han lært en hel del om fortællestrukturer af alle de film, han har set, og det lyder nærmest som sådan en heal-dig-selv-seance, når han messer: Du går gennem en dør …”

    Hvad vil du gerne opnå med et projekt som ’Cinemagic Tour’?

    ”Jeg arbejder med virkeligheden. Med virkelighedens steder, der forsvinder og forvandles. Jeg vil gerne sætte tanker i gang om tid og om hvordan et steds historik kan forbindes til andre steders. Men jeg har ingen forventning om at kunne lave om på virkeligheden og interesserer mig mere for den som historisk konstruktion. Til gengæld har jeg stor respekt for de mennesker, jeg møder og arbejder sammen med undervejs i processen. Det er tidskrævende og ikke altid uden problemer, at involvere andre i sit kunstneriske projekt, og det er langtfra altid til at forudse, hvilke konsekvenser det får”.
    ”Jeg havde for eksempel aldrig forestillet mig, at mit arbejde skulle få en gammel mand som Gordon McTavich op af lænestolen – eller den skotske kulturarvsstyrelse på banen. Min plan var at udstille de effekter, jeg fandt i den faldefærdige biograf, i min kunstudstilling på byens museum. Men kulturarvsstyrelsen krævede, at alt hvad jeg hentede ud skulle fryses ned, desinficeres og registreres først, og at jeg afslutningsvis skulle overdrage alt til dem, så genstandene kunne blive bevaret som historisk kulturarv”.
    ”Det, der før havde været betragtet som affald, fik pludselig bevaringsværdi! Og da jeg endelig viste min udstilling på det lokale historiske museum, var der rekord mange af byens borgere, der lagde vejen forbi. Det viser, synes jeg, at billedet, måske kunsten, kan have mere indflydelse end man går og tror. Men det er også hårdt arbejde, både fysisk og mentalt”.

    På hvilket måde er dit arbejde med for eksempel ’Cinemagic Tour’ hårdt?

    ”Rent fysisk er det ganske enkelt hårdt at rejse så meget, at finde frem til de rigtige steder og at befinde sig alene i mørke biografbygninger, der nærmest ligger i ruiner. Mentalt tærer det fordi det er sørgeligt at blive konfronteret med alt det forfald, ligesom det er et stort arbejde at lede i propfyldte arkiver efter information om steder, der måske ikke en gang er visuelt dokumenter og som nu er forsvundet eller omdannet til noget helt andet”.

    Hvordan opstod idéen til ’Cinemagic Tour’?

    ”Jeg fik tildelt et stipendie til at udføre et stedspecifikt værk hos Mecklenburg Künstlerhaus, som ligger i den lillebitte by Mecklenburg i det tidligere Østtyskland. Men jeg vidst ikke, hvad det skulle være, før jeg fandt frem til byens nedlagte biograf, der var blevet raseret og totalt smadret af lokale nynazister.
    Dér gik det op for mig, hvordan man kan se biografen som et rum hvor der skabes betydning, visuel hukommelse, histore og sociale strukturer. Alle kender biografsalen, men det er ikke et sted, vi sørger for at bevare eller dokumentere. Derfor begyndte jeg at samle information om biografarkitektur og fortællinger om forskellige lokale filmklubber og cineaster, der havde arbejdet i filmrummet eller kæmpet for at bevare biografen”.

    Hvad er der så sket med biografen i byen Huntly efter du forlod byen?

    Huntly Palace, som biografen hed, blev revet ned sidste år, - under stor debat. Nu er kommunen i færd med at etablere parkeringspladser på matriklen. Alt det, jeg hentede ud af bygningen og inddrog i min installation på Huntly Museum, er i dag på det lokale historiske museums arkiver som kulturhistoriske artefakter. Efter jeg rejste fra Skotland er Gordon McTavish på eget initiativ begyndt at holde foredrag og filmvisninger om biografen Huntly Palace. Han rejser rundt i de nærliggende skotske byer og fortæller om filmoplevelser, biografens historie, biografens afvikling og diskussion om bevaring af kulturarv, som min billedkunstneriske research endte med at handle om”.

    Elsebeth Jørgensen er født i 1970 og uddannet på Det Kongelige Danske Kunstakademi i København 1995-2002. Året efter sin afgang fra Akademiet begyndte hun at arbejde med projektet ’Cinematic Tour’. Arkivet er et gennemgående emne for hendes værker, der har været vist bl.a. på Tate Modern i London, Participants Inc. & Anthology Film Archives, New York, Tallin Kunsthall og Athen Biennalen i Grækenland. Herhjemme har man alene sidste år kunnet se værker af Elsebeth Jørgensen på bl.a. udstillingerne ’Guld & Grønne Skove’, Fusstagetapperiet, Carlsberg, ’Fri Porto’, Den Frie Udstillingsbygning og ’Kunstnere går Bananas’, der blev vist både i Holsetbro Kunstmuseum og Masnedøfortet, Vordingborg. I 2009 blev hun desuden nomineret til Carnegie Awards.
    ’Cinemagic Tour & Crystal Palace’ på Museet for Samtidskunst er Elsebeth Jørgensens tredje soloudstilling. Den indeholder både helt nye og tidligere værker fra det fortløbende projekt ’Cinemagic Tour’ og et helt nyt rumlig montageværk, ’Crystal Palace’, der er udviklet på baggrund af lang tids research i Carlsberg Bryggeriernes private industri arkiv omkring glasarkitektur og botaniske steder.
    Museet for Samtidskunst lancerer med Elsebeth Jørgensens udstilling en ny udstillingsplatform, der har arkivet som omdrejningspunkt. Fremover vil man vise værker, der indrager arkivmateriale på forskellige måder, ligesom man også vil kunne komme til at se egentlige arkiver udstillet.

    Ovenstående Q&A-interview blev bragt i Politiken i januar, 2010, i forbindelse med Elsebeth Jørgensens udstilling ‘Cinematic Tour’, der kunne opleves på Museet for Samtidskunst fra 16. januar til 14. marts, 2010.