Home
  • Introduction: Elsebeth Jørgensen
  • News
  • CV-DK
  • CV-UK
  • About website
  • Contact
  • Article by Line Rosenvinge, Dagbladet Information

    www.information.dk

    En uoverskuelig flok mennesker
    To danske kunstnere fremstiller i London lokalhistorie som patchwork og social forankring
    Af: LINE ROSENVINGE
    Dagbladet Information, 25. juli 2007

    Vi efterlader spor. Som mennesker og som steder. Spor er rester og fastholdelser af begivenheder, og der findes omhyggelige systemer for organiseringen af disse spor i lokalarkiver. Sådan et arkiv er en guldgrube for kunstnere, der er blevet bedt om at lave en midlertidig udsmykning, som aktiverer lokalområdet. Lokalarkivet Southwark Local History Library er således kilden til et nyt kunstværk af de danske kunstnere Elsebeth Jørgensen og Pia Rönicke på invitation fra Tate Modern i London.

    Det kan lyde lidt ordinært: En virksomhed realiserer et langvarigt byggeprojekt et centralt sted i London og vil gerne udsmykke plankeværket, der afskærmer byggepladsen i 12 lange måneder.

    Nu er det så heldigt at byggepladsen ligger nær kunstmastodonten Tate Modern, og der opstår et samarbejde. Det fine ved projektet er at virksomheden, EDF Energy, efterspurgte et kunstprojekt med lokal forankring. De har før prøvet at få en kunstner til at lave en farverig dekoration på plankeværket omkring en byggeplads, og det fungerede fint, men nu vil de have noget mere.

    Tates kurator, Maeve Polkinhorn, satte derfor virksomheden i kontakt med Elsebeth Jørgensen og Pia Rönicke i maj måned og kunstnerne kom fra København til London for at arbejde intenst på projektet, der skulle involvere lokalområdet og munde ud i en plankeværksdekoration. Resultatet blev vist frem i sidste uge.

    Løsrevne fortællinger
    Det handler om stedets egen måde at reproducere sig på, den kollektive repræsentation udtrykt gennem materiale fra et lokalhistorisk arkiv.

    Gamle fotos, avisklip, bykort, citater fra en lokalhistorisk roman og diverse historiske optegnelser er blevet til en 100 meter lang s/h bulletin montage. Det ligner en forvokset opslagstavle, men det er ikke muligt at bestemme hvilket kontor, den kommer fra. Det er for usammenhængende til at være en historikers værk, og det er næppe en opslagstavle for en detektiv, der skal opklare en mordgåde.

    Kunstnerne er dykket ned i materialet for at aktivere stedet. Ikke for at finde beviser eller illustrationer for et argument, men af oprigtig nysgerrighed og med poetisk fornemmelse for materialets ophopninger af løsrevne fortællinger. Samtidig angriber de tanken om gyldigheden af historiske dokumenter.

    De arbejder ikke videnskabeligt som en antropolog eller sociolog. Elsebeth Jørgensen og Pia viser forståelse for, at arkivet besidder en værdifuld - men i høj grad også sårbar - ressource - og de to kunstnere giver en anderledes mening til detaljer ved at gruppere dem i fremmede kategorier og danne kontrasterende par i montagen. Fotos blandes med avisklip og byplansnotater om manglende træer, et finurligt besvaret spørgeskema om omlægning af busruter og et notat om to polske officerer, der efter krigen fik succes med at etablere en svampeproduktion i et bombekrater.

    Kollektivt arkiv
    Alt udvalgt materiale er blevet godkendt af arkivarerne. Sjældent pga. følsomme oplysninger, oftere af kommercielle grunde som fotografers copyright. Direkte frontale afbildninger er blevet fravalgt, så folk ikke genkender deres bedstemor. I den forstand er det et kollektivt arkiv, der optræder intetsteds navne på enkeltpersoner, det er stedet, der får en stemme gennem spor fra menneskene. Det er ikke meningen at give et kronologisk overblik, det er frosset postproduction, en sampling af mange menneskers værk.

    Privatpersoner har gennem tiden doneret materiale, som de mente havde almen historisk interesse. Arkivarerne i Southwark opbevarer meget af dette materiale som ‘uofficielle donationer’ - Unofficial Deposited Records - hvilket også er titlen på kunsternes værk til Tate. Materialet fra Southwark Local History Library er desuden suppleret af materiale fra Tate Modern’s Community Film Club, der har deltaget i projektet og doneret nyt og gammelt billedmateriale.

    I løbet af foråret trykkes en avis med materiale fra projektet, så lokalforankringen og rækkevidden bliver endnu mere udtalt. Resultatet er som et patchworktæppe syet sammen af en uoverskuelig flok mennesker gennem en lang periode.

    Man kan undre sig over det materiale, der finder vej til et lokalhistorisk arkiv og bliver gemt til evig tid. Gemmer vi de rigtige ting, og forstår vi at bruge arkivmateriale, så vi får en levende fornemmelse for stedet, menneskene og tiden? For når kunstnere leger med arkiver, fortæller vi os selv igen.

    Elsebeth Jørgensen og Pia Rönicke: Unofficial Deposited Records (2005). I kommission af Tate Modern, London, til september 2006